Lørdag d. 18/3 blev der afholdt demodag i Gøttrup Fiskepark

Dagen startede ud med kort information om tremarellafiskeriet og alt hvad der hører sig til. Der blev bl.a. gennemgået stænger, hjul, bait og meget meget mere.

I alt var der 19 opmødte, og det må siges at være godkendt. Gøttrup fiskepark er en meget stor og gammel sø, som særligt er kendt for sin bestand af store ørreder.

Der gik ikke lang tid, før de opmødte deltagere havde fået gang i tremarellateknikken, med vore udlåningssæt. Efter ca. 30 min fiskeri blev de første par fisk fanget bl.a. en regnbueørred på 3,14 kg. Dagen forløb ganske roligt, og der blev fanget udmærket i den kæmpe sø.