I dag gik turen til renbæk put and take, og hold da op det var en oplevelse! Kom alt for sent afsted, og havde faktisk intet grej med for det havde jeg glemt på min sidste tur med kris christiansen, så havde egentlig ikke de store forventninger. Men jeg ankom til søen og der var ingen folk, så gik en runde, hvor jeg fandt ud af den nye ejer virkelig har gjort noget ud af at rydde op ved søen, så den var fiskbar hele vejen rundt. Efter min runde stillede jeg mig oppe ved parkeringspladsen, da der virkelig stod mange fisk der. Startede kort med fluestangen da alt mit tremmagrej jo lå ved Kris, men da linen knækkede og jeg ikke havde flere flue måtte jeg være alternativ. Så frem med twin evoen, fandt en enkelt krog og et lille splithagl i bunden af bilen og havde en bøtte honey worms i lommen, og så var det bare igang! Og hold nu kæft hvor jeg fangede fisk!! den bløde twin evo 1er gjorde at jeg kunne kaste relativt lang med det lette endegrej, så kunne sagtens nå ud til de mange fisk. Guldørredene var meget hurtige til at følge agnen, men ikke meget for at hugge, men hvis man lige stoppede indspinning og hoppede et par gange med stangen var den næsten sikker hver gang. Dagen endte med 20-25 fisk, hvoraf rigtig mange blev genudsat, gulørrederne lå fra 2 kilo og op til 5+ og regnbuerne var gode kilos fisk. En helt igennem fed dag! Så fandt ud af renbæk helt bestemt er et besøg værd!

Den største jeg fik lå på 5 kilo og gav en virkelig god fight, masser af udløb og helt fri af vandet, den blev som næste alle de andre fisk taget på honey worms fisket som L form og så helt langsomt, med en masse hoppende bevægelser.