Ole og Martin i Arrild 20/8 – 2017

Ole Hansen og Fisketossen havde sat hinanden stævne i Arrild.

Vi startede ud kl.6.30, og som videoen viser (og inden vi endda havde fået skænket kaffe…), så fik Ole altså fisk på første kast.
Derefter gik fiskeriet faktisk lidt død. Masser af fisk at se, ingen tvivl om det! Men bide gad de ikke rigtigt.
Efter en time skiftede jeg plads. Og valgte at prøve med bombarda. Brugte ca. 2,5 m forfang med et enkelt 0,3g splithagl 40 cm fra krogen. Valgte at fiske med ren sort i pølseform. Det var ik den dårligste beslutning. Jeg fik 3 fisk og mistede 2, på ca 1,5 time. Ole kom også over til mig, og han fik overlistet 2 stk og mistede 1. Derefter døde det helt, så den sidste 1,5 times tid traskede vi ned i den modsatte ende, og der fik jeg en enkelt, Ole fik 2 stk.
Alle mine fisk blev taget på sort pølse, og en enkelt på sort/lightgreen formet som elefantfod.
Ole tog også alle hans på PowerBait i forskellige kombier. Hans flotte guld, blev taget på et Lago-flåd med orange/hvid kombi.

Og så vil jeg da lige slå et slag for at der altså kan være ret meget flex på en Prestige2. (Sidste billede). Stangen var væltet i en af de 60 små efterårsstorme der idag havde valgt at besøge os. Vildt den ikke er knækket!! Klassestænger må man sige!!! 😊🎣

Ole og Martin i Arrild 20/8 – 2017

 

.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *