En mere dybdegående forklaring af hvad Tremarella er for en teknik – Af Tim Fisher

Tremarella er Italiensk og betyder direkte oversat “Ryste Ryste” det er ikke en helt gal fortolkning. Man vipper nemlig med stangspidsen op og ned, for at sende rystelser/vibrationer gennem sin hovedline ud til flådet..

Ideén med teknikken er at lokke ørreden til. Ørreden er en meget nysgerrig rovfisk. Når du popper flådet hen over vandet og laver “ravage” så vil den hen og se hvad det er for en “ballade” og der er det så super vigtig, at have en agn der byder sig til.

I alt sin enkelthed går det ud på at tirre ørreden på alle dens sanser så den kommer til hug ! Ørreden har en følesans ned langs siden af kroppen, som kan føle vibrationerne når du popper flådet i vandoverfladen og sender trykbølger ud. Agnen giver dermed osse nogle små ryk, lidt ligesom når en fluefisker stripper sin flue ind. Samtidig med er det vigtigt at have en agn som byder sig til, i dette tilfælde tager vi udgangspunkt i en klat powerbait, det nytter ikke det bare er en STOR rund kugle bait du sidder på krogen, den skal have lidt “gang” i vandet, f.eks. skal den rotere eller flakke lidt. En roterende klat bait er næsten altid en sikker vinder, der findes utroligt mange forskellige måder at forme sin bait på, “Anderøven” er en af de bedre. Er man ikke så skarp til formning af bait, så findes der et hav af baitformere. Her er det vigtigt, at vælge den rigtige så du får den rigtige størrelse på agnen, samt den rigtige gang. Den orange Trillup Baitform fra TFT er et super godt valg. Samtidig er det osse en god ide, at kombinere farverne lidt. Gerne en mørk farve og en lys farve f.eks. sort og hvid, da det giver en “blinkende” effekt i vandet, når det rotere. Det kan ørreden se, og vil så igen lige skulle hen og se hvad der foregår. Sandsynligvis vil den så lige skulle smage på det, da den jo ingen arme og hænder har, så den kan føle sig frem. Duft/smag har osse en afgørende betydning for om fisken sluger agnen, eller om den spytter det ud igen. Du kan evt. tilføre noget smag i form af Booster Olier. Igen taler man til en af fiskens sanser. Jo flere sanser du kan tirre/stimulere den på, jo større chance er der for fisk på land. Der er selvfølgelig dage hvor de bare ingenting vil, og det må man så bare bide i sig, men det er nu sjældent det ender i en nultur for vores vedkommende. Der er næsten altid en fisk eller 2 i søen man kan lokke til at tage agnen. Igen spiller erfaringen en stor rolle, det er vigtigt man ikke går og tror, at køber man sig en tremarella stang, og så hopper fiskene selv på land. Sådan hænger det altså ikke sammen, men er alle ovenfor nævnte kriterier opfyldt, forøger du dine chancer gevaldigt for at have fisk med hjem.

Opsummering – dette trigger ørrederne

  • Vibrationer/Trykbølger = Ørredens følenerve samt nysgerrighed
  • Agens gang i vandet = Ørredens synssans
  • Duft/Smag = Ørredens smagssans
  • Altså man tirre den på de sanser den har…
  • Når du skal fiske Tremarella:

Når du skal fiske Tremarella så er grejet altafgørende for at det bliver en super oplevelse ! Det vil sige at når du skal købe dig en tremarella stang, så er det super vigtigt du vælger en som ikke er for tung, og er godt afbalanceret. Det vil sige, at den ikke må være næsetung, og så skal spidsen være flexibel. Det er stangen som skal gøre arbejdet, ikke dig ! Køber du en stang i god kvalitet er alle disse krav som regel opfyldt. Du skal kun sætte den i svingninger, og så skal den ellers kunne svinge af sig selv, selvfølgelig med lidt støtte fra dig. Husk bevægelsen skal ligge i håndleddet, og ikke hele armen! Bruger du hele armen bliver du meget hurtigt træt, det SKAL IKKE være hårdt at fiske tremarella, så gør du noget forkert..

Det er også super vigtigt du bruger en nylonline i en god kvalitet, gerne mellem 0.18-0.22mm og en line som ikke har hukommelse, samt den heller ikke kan gi sig. Ellers vil du opleve en masse fuglereder, og en del af vibrationerne fra stangspidsen vil gå tabt i linen. Det skal være nylonline fordi den er flydende. Har du en line som synker, vil der igen gå en masse vibrationer tabt, samt du har ikke direkte kontakt ud til dit flåd og agn.

Hjulet er mere underordnet, men igen er det jo lækkert at stå med et hjul der bare fungerer. Et hjul med en stor spole (match spole) er at foretrække, da det kan afgive line hurtigt, når du kaster med lav vægt, som du kan få noget line på hurtigt.